BEK 1649

EU Kompetence Certifikat A2 – 12. til 14 Nov 2024

3-dages EU Kompetence Certifikat Open Category A2

Dette A2 EU Kompetence certifikat kursus kræver du har et dronecertifikat til Open Category A1/A3 i forvejen og har gennemført Trafikstyrelsens krav til praktisk selvuddannelse inden du starter på kurset.

Kursuspris:

Kr. 6500 + moms – Hos os er prisen en garanteret totalpris – Vi har IKKE tillæg for kursusmaterialer, A2 teoriprøven eller andre skjulte ekstra gebyrer, udover Trafikstyrelsens gebyr på kr. 65, som kursisten selv skal indbetale til Trafikstyrelsen før teoriprøven.

Kursusbeskrivelse:

2 dages teorikursus til A2 Kompetence Certifikatet, og 1 dags flyvetræning med instruktør, som giver tilladelse til erhvervsmæssig flyvning med droner op til 25 kg.

  • Teorikursus – 2 dage, minimum 15 timer.
  • Praktisk flyvetræning – 1 dag.
  • Kursusmaterialer – ABC Flight Academy Dronehåndbog, med tillæg, ca. 300 sider
  • Gratis lån af droner i forbindelse med praktisk flyvetræning, med mulighed for  at flyve større droner på op til 14 kg.
  • Råd og vejledning i forbindelse med tegning af ansvarsforsikring
  • Råd og vejledning inden du køber en drone
  1. dag Teoriundervisning
  2. dag Flyvetræning med instruktør
  3. dag Teoriundervisning, afsluttende med Trafikstyrelsens teoriprøve til A2 Kompetence Certifikat – Gebyr til Trafikstyrelsen; Kr. 65, som kursist selv skal afholde (Husk Dankort)

VIGTIGT; Til kurset medbringes egen PC eller tablet, Billede-ID, MITID og Dankort.

Ansvarsforsikring:

ABC Flight Academy´s lånedroner er ansvars- og kaskoforsikret iht gældende lovgivning.

Ønsker du at benytte din egen drone under flyvetræningen skal den være ansvarsforsikret iht gældende lovgivning.

En sådan ansvarsforsikring kan med fordel tegnes hos Coverdrone.

Teoriprøve til EU Kompetence Certifikat Open Category A2:

EASA har skærpet kravene for A2 teoriprøven til et Kompetence Certifikat A2 til den åbne kategori. Fremover skal teoriprøven tages under fysisk fremmøde hos en enhed, der er anerkendt af Trafikstyrelsen. ABC Flight Academy ApS er anerkendt af Trafikstyrelsen til at varetage A2 teoriprøverne på Trafiksstyrelsens vegne.

Teoriprøven, der består af 33 spørgsmål. Du skal bestå med mindst 75% – Efter prøven er afsluttet og indsendt til Trafikstyrelsen tilbyder vi at gennemgå dine svar og hvis der er fejl, forklarer vi hvad der er korrekt, i det omfang at spørgsmål og svar ikke er uforklarlige!!! JA – Nogle spørgsmål og svarmuligheder kan være uforklarlige eller uforstålige, det er vi desværre ikke herrer over.

Trafikstyrelsen har udgivet en vejledning til “Droneflyvning i Underkategori A2”. På Trafikstyrelsens hjemmeside for droner – droneregler.dk finder du mere materiale og information om gældende regler.

Teoriprøven er såkaldt “closed-book”. Der er afsat ca. 45 minutter til selve teoriprøven, men oftest kan det overstås på ca. 20 minutter hvis man er velforberedt.

Ved teoriprøven bliver der udleveret en unik URL-kode der giver adgang til den platform, hvor teoriprøven gennemføres.

Det er ikke tilladt at benytte egen Ipad/PC/Telefon/teoribog/noter til andet end selve teoriprøven. Såfremt egen Ipad/PC/Telefon eller teoribog eller egne noter benyttes til opsøgning af svar under teoriprøven vil prøven blive afbrudt og man vil blive bedt om at forlade lokalet og eventuelt bestille tid til en ny teoriprøve.

Krav om praktisk selvuddannelse i flyvning med droner:

For at kunne gå op til en A2 teoriprøve skal man have gennemført en selvuddannelse i flyvning med droner. Dette skal dokumenteres overfor skolen inden teorieprøven. Det kan gøres ved at du checker af på de enkelte punkter i nedenstående vejledning om den praktiske selvuddannelse og fremvise dokumentation for dine flyvetimer, eksempelvis fra din logbog,  hvis du benytter et DJI produkt kan du se dine samlede flyvetimer i appen. Når du deltager i et 3-dages A2 Kompetence Certifikat kursus er der indlagt en hel dag til flyvetræning.

EASA´s og Trafikstyrelsens vejledning om den praktiske selvuddannelse til A2 Kompetence Certifikat kan findes på www.droneregler.dk

Droneskolen er pålagt at:

  • Verificere identiteten af personen ved hjælp af billed-ID og CPR-nr.
  • Verificere personen har bestået A1/A3 samt gennemført den krævede praktiske selvuddannelse i flyvning med droner – A1/A3 beviset skal medbringes og forevises inden teoriprøven.
  • Overvåge prøven for at sikre, der ikke bruges hjælpemidler.
  • Afbryde teoriprøven for den enkelte, såfremt der konstateres snyd eller forsøg derpå.
  • Der vil efter bestået teorieksamen være endnu en kontrolfase, hvorfor der vil gå nogle dage før det endelige A2 kompetencecertifikat bliver udstedt af Trafikstyrelsen.

Gebyr for teoriprøve.

Trafikstyrelsen afkræver et gebyr på kr. 10 for udstedelse af A2 Kompetence Certifikatet – Gebyret skal indbetales dagen i forvejen, og du vil herefter modtage en besked i din E-BOKS med et sagsnummer som du skal bruge ved log-in til selve teoriprøven. Har du ikke dette sagsnummer kan du ikke tilgå teoriprøven. Deltager du i vore A2-kurser koster teoriprøven kun Trafikstyrelsens gebyr.

Tilmeld her

Kursus tilmelding

Vælg hvor mange deltagere og klik [Næste]

Tilgængelige Deltager: Unlimited
Der er ikke flere pladser på dette kursus.