Image

Godt nyt om ansvarsforsikring til din drone

Udgivet den 2. november 2023

Ansvarsforsikring til din drone

Coverdrone

ABC Flight Academy har indgået et samarbejde med Coverdrone i Holland som tegner rigtige droneforsikringer der dækker iht EU forordning 2004-785,

Hos Coverdrone kan du tegne en ansvarsforsikring for fritidsmæssig flyvning fra kun ca. 17 Euro (ca 130 kr) i årlig præmie.

Og flyver man ikke så meget kan man også vælge at tegne en forsikring på dagsbasis, ugebasis, eller på månedsbasis –

Og det er billigt!  – Men så skal man jo bare huske at gøre det hver gang, og med et årlig forsikringspræmie på kun 17 euro er det jo næsten ikke besværet værd.

Hos Coverdrone kan du også tegne en kaskoforsikring, også for droner der ikke er fabriksnye.

Her er der der frit valg på alle hylder med hensyn hvilken dækning man ønsker – og ud fra det beregnes en præmie der absolut er rimelig i forhold til danske forsikringsselskaber.

Og så foregår det hele på dansk, police, vilkår, faktura m.m. og skulle der opstå en sag ifm erstatning er det i en dansk retsal, iht danske lovbestemmelser.

Og hvis du vil vide mere om CoverDrone kan du klikke her; Om Coverdrone

Forsikringer til fritidsmæssig flyvning

Det er et lovkrav at have en ansvarsforsikring hvis dronen vejer over 250 gr.

Dog anbefales det at man har en ansvarsforsikring uanset vægten på dronen – Ellers er dronepiloten der selv skal betale erstatning ved et uheld.

Nogle forsikringsselskaber i Danmark dækker for fritidsmæssig flyvning med droner via indboforsikringen, dog kun som ansvarsforsikring –

Men det er bestemt ikke alle selskaber der gør det, og nogle selskaber har nogle meget høje priser for drone ansvarsforsikring –

Og meget få, om nogen overhovedet, dækker for kaskoskader under flyvning.

Men så er der jo heldigvis lidt godt nyt – ABC Flight Academy har altid arbejdet på at få forsikringer på de mest fordelagtige vilkår, og mest rimelige priser til vores kunder.

Og det er vist lykkedes denne gang –

 

Forsikringer til erhvervsmæssig flyvning

En privat indbosforsikring dækker aldrig for erhvervsmæssig flyvning – og med det menes der hvis man modtager enhver form for ydelse for flyvningen, f.eks penge, modydelser, en flaske god vin eller lignende – I et sådan tilfælde skal man have en særlig forsikring der dækker for erhvervsmæssig flyvning.

Her kan Coverdrone også tegne en ansvarsforsikring, og ikke mindst med fuld kaskodækning for både dronen og udstyr i luften og eventuelt også udstyr på jorden, det er jo ikke helt ualmindeligt at man kan have en mindre formue hængende i luften, og her er det jo meget rart at man kan få erstatning hvis dronen kommer ned som en kasse øl fra femte sal.

Her er det igen muligt at skræddersy sin kaskoforsikring helt ned i detaljerne. Der er ikke som for de fleste danske forsikringspolicer en standard police, med alle mulige forbehold, som du kan tage eller lade være.

Priser:

Pristilbud på forsikringen får du med det samme ved at udfylde ansøgningen; Quote

Herefter kan du evt kan tilpasse lidt mere, og til sidst få et tilbud/pris på netop lige det du ønsker og hvis du ellers er tilfreds med tilbuddet kan du acceptere det, betale præmien via linket og stå med forsikringspolicen i hånden umiddelbart efter.

Tjener ABC Flight Academy penge på det?

Svaret er JA – Vi får 2.3% i en såkaldt “Introducer Fee”, det vil sige vi tjener den formidable sum af  40 cent (3 kr) pr forsikring der bliver tegnet til fritidsmæssig flyvning – så det tage nok et stykke tid før vi bliver mangemillionærer på den konto – Men det er heller ikke vores intention, vi ser hellere droneforsikringer på rimelige vilkår, der dækker det de skal – Hverken mere eller mindre.