EU Open A1/A3 Dronecertifikat – Lør-Søn. 05.-06. Apr 2025
1½-dags EU Open A1/A3 dronecertifikat
Som ny dronepilot kan man ofte blive i tvivl om hvor og hvordan man må flyve med sin drone – Der er både EU-lovgivningen og danske supplerende bestemmelser at forholde sig til – og det kan være svært at overskue hvad man må, og ikke må. EU Open A1/A3 teorikurset giver dig den grundlæggende viden og mulighed for at få svar på spørgsmål. Teorikurset afsluttes med Trafikstyrelsens on-line-test til et EU Open A1/A3 dronecertifikat.
Efter teoriprøven vil vores erfarne instruktører hjælpe dig i gang med den grundlæggende flyvetræning, det foregår i nærheden af kursusstedet, og der vil normalt være mulighed for at prøve forskellige droner, i forskellige størrelser. Flyvetræningen kan dog kun gennemføres såfremt vejrforholdene tillader det.
Efter du har været på kursus anbefaler vi, at du efterfølgende gennemfører den praktiske selvuddannelse inden du begynder at flyve i tættere bebyggede områder.
Til kurset medbringes egen PC eller tablet og NEM-ID til brug ved online testen.
OBS! – Ønsker du at flyve med din egen drone under kurset skal du have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring, såfremt din drone vejer mere end 250 gr. En sådan ansvarsforsikring kan med fordel tegnes via et medlemskab hos Coverdrone.
ABC Flight Academy´s stiller lånedroner til rådighed, disse er ansvarsforsikrede i henhold til gældende lovbestemmelser.
Pris – Kr. 1500 + moms
VIGTIGT:
Trafikstyrelsen afkræver et gebyr for udstedelse af A1/A3 Certifikatet – Gebyret skal indbetales dagen i forvejen, og du vil herefter modtage en besked i din E-BOKS med et sagsnummer som du skal bruge ved log-in til selve teoriprøven. Har du ikke dette sagsnummer kan du ikke tilgå teoriprøven.
Kursus beskrivelse:
- Teorikursus – 1 dag, efterfulgt af teoriprøve
- Praktisk flyvetræning – ½ dag med instruktør (Hvis vejrforhold tillader det)
- Kursus materialer
- Mulighed for lån af droner i forbindelse med praktisk flyvetræning.
- Råd og vejledning i forbindelse med tegning af ansvarsforsikring
- Råd og vejledning inden du køber en drone
Seneste kommentarer